I denne billedbog er Piro og hans hund, Pirat, kommet på gale veje. Skinneveje. Under et besøg hos sin tante, der bor nær ved et nedlagt rangerspor, leger Piro i et gammelt lokomotiv. Han aserog maser med at ordne og male det. Fra tantes kulkælder forsyner han lokomotivet med kul, fylder vandtanken op og får fyr på kedeleme. Pludselig bevæger lokomotivet sig, og det går fremad iflyvende fart. Alle steder er han heldig, at der er fri bane, og han når frem til den store banegård. Her erfarer Piro, at han er blevet fulgt opmærksomt på radar, for der ikke skulle ske enulykke. En lokomotivfører giver Piro en tur i det nyeste lokomotiv, inden han kører Piro hjem til tante i det gamle lokomotiv. En sjov, velfortalt og usandsynlig historie, der dog nok skal bliveaccepteret af Piro-fans i 5-8-års alderen, der med let gysen har lyst til at gøre som Piro. De mange åbne og livfulde illustrationer er holdt i rolige, klare og varme farver. Teksten kan selvlæsesfra 3.-4. kl., hvor billedbogennæppe vil have interesse. Velegnet til oplæsning i bh.-l. kl. Den appellerende forside viser Piro og Pirat i lokomotivet for fuld damp fremad.