Biografisk roman om Morten Papes mors barske opvækst og den betydning hendes traumer og psykiske ustabilitet har haft for resten af familien. Samtidig følger vi Mortens eget liv omkring udgivelsen af "Planen". For læsere af socialrealisme og samtidslitteratur.
Andet bind i Morten Papes familiehistorie, der handler om hans egen og forældrenes opvækst. Hvor Nøglebarn beskrev Papes fars og farfars liv, er historien denne gang kommet til moderen Sannes opvækst og senere hårde og depressive liv. Samtidig følger vi Mortens egen kaotiske tilværelse omkring udgivelsen af "Planen", hvor han bor på sin mormors sofa og prøver at få klarhed over, hvordan moderens opvækst med en voldelig far har påvirket resten af hendes og dermed også familiens liv. Romanen springer frem og tilbage i tid og der er mange tråde at flette sammen undervejs.
Velskrevet, bevægende og reflekterende.Tidsspringene kræver en opmærksom læser, men giver bogen en velfungerende dynamik. På samme tid en nøgtern fortælling, der skildrer konsekvenserne af en opvækst i voldens skygge og en barsk, smertefuld og personlig historie, der fanger og rører læseren. Det er en fordel at have læst det første bind i serien.
Det er oplagt at læse Papes egen "Amager-trilogi". Michael Lindholm har også skrevet om sin familiehistorie. Første bind i trilogien er Linneas bogBrænd alle mine breve. I Brænd alle mine breve undersøger forfatteren også dele af sin slægts historieDet er oplagt at læse Papes egen "Amager-trilogi". Michael Lindholm har også skrevet om sin familiehistorie. Første bind i trilogien er Linneas bog. I undersøger forfatteren også dele af sin slægts historie.