Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Den stærke Hans


Beskrivelse


Tegneserie efter Grimms eventyr. Hans og hans mor bortføres af røvere, som holder dem fanget i mange år. Da de omsider slipper fri, drager Hans ud i verden for at se sig om.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 1997

af

af

Steffen Kronborg

d. 15. okt. 1997

Bogfabrikkens tidligere tegneserieversioner af Grimms eventyr har været oversættelser, men Den stærke Hans er et originalt dansk værk, som udsendes med støtte fra Kulturministeriets Tegneseriefond. Albummet er Lars Hornemans første udgivelse i farver, og tegneren kan godt være tilfreds med resultatet. Den afdæmpede, klare farvelægning passer fint til Hornemans enkle, karikerede streg og hans rolige sidekompositioner med ca. 4-6 store billeder pr. side. Det er en udtryksform, der formidler indholdet særdeles overskueligt, så det kan opfattes af børn helt ned til billedbogsalderen. Hvad disse skal stille op med eventyret er imidlertid en anden sag. Lars Horneman følger sit forlæg nøje (med enkelte, ubetydelige moderniseringer) og gør dermed sit til at skabe en loyal gendigtning. Men Den stærke Hans er ikke et af de mest kendte Grimm-eventyr, og det er der en grund til. Fortællingen rummer både svig og troskab, gode og onde, røvere, trolddom - og sågar en rigtig prinsesse. Men indholdet mangler i udstrakt grad de klassiske eventyrs stramme struktur. Trods masser af action sidder man tilbage med en uforløst fornemmelse efter endt læsning - for hvad var det egentlig, der foregik? Hornemans anstrengelser er desværre næppe nok til at gøre eventyret rigtig vedkommende for målgruppen af børn fra ca. 7 til 11 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 1997

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 15. okt. 1997

Brødrene Grimm er altid leveringsdygtige i stærke og meget moralske historier, og aktuelt har de inspireret til en tegneserieudgave af historien om Hans, som trods en usædvanlig barndom klarede sig ganske godt i tilværelsen. Tegneserieudgaven ligger tæt op af originalen, men sproget er blevet til en lidt rodet blanding af nyt og gammelt dansk tilsat lidt af mediets lydmalende "Bof", "Bonk" og "Wrump". Tegningerne er enkle og overskuelige, men også uden dybde og farlighed. Det samme gælder personerne, som nok er genkendelige fra billede til billede, men som har svært ved at give udtryk for de store stemningsskift, der ligger i historien. De enkelte opslag virker stillestående, og det farver helhedsindtrykket af albummet. Til gengæld er farvelægningen flot, og det tilføjer albummet en meget positiv dimension. Teksten er tegnet tydeligt, brugt med omtanke, og kan læses fra ca.10 år. Albummet er mest til individuel oplevelse eller individuel formidling.