Ole Henrik Laub har i sine tre tidligere bøger ofte skildret mere eller mindre forhutlede eksistenser, han har næsten specialiseret sig i dem. Svingdør fortæller meget overbevisende en historie om en sådan subsistensløs mand, der lever af plattenslageri og småfusk. Typen er vel egentlig ret almindelig, men man støder sjældent på den i litteraturen. Laub har ikke gjort sig opgaven lettere ved at vælge en hovedperson, som er helt igennem usympatisk. Titlen hentyder til mandens situation, bogen begynder og slutter med nøjagtig den samme scene, der er hverken udvikling eller fremtid. Vi får at vide, at manden lige er sluppet ud af fængslet for et mindre checkbedrageri, og erindringen om fortiden, en kvinde som er blevet træt af ham, og hans øjeblikkelige situation, et trist værelse, lidt små-fiduser og værtshusbesøg, er vævet sammen i hans tanker, så man undertiden ikke ved, hvad der er nutid og fortid. Men Laub formår ved sin helt igennem ægte tone og sikre viden om denne person atholde læseren fanget uafbrudt trods det triste hverdagstema. Det er ikke så lidt af en bedrift.