Island i Vikingetiden. Drengen Leiv vil hævne sin dræbte far ved at snige sig om bord på det skib, der skal bringe drabsmanden Thorstein til Grønland; men undervejs forliser skibet, og Leivdriver i land på Grønland på en bjælke. Han findes af to eskimobørn, og efter en tid bringer de ham til deres stamme, hvor han anerkendes og oplæres som fanger. Senere mødes eskimoerne med de afislændingene, der overlevede forliset, og Leiv må nu vælge, om han vil leve som menneske (inuit, eskimoernes navn for sig selv), eller vende tilbage til sin familie. / Den særdeles velkomponeredefortælling giver et klart billede af forskellene i levevis hos eskimoer og vikingebønder uden på noget tidspunkt at blive kedelig eller docerende. Bogen er et fortræffeligt supplement til de mangebøger, der er skrevet om nordboerne på Grønland, og den kan læses af elever i 6.-7. klasse.