Dette er en bog om moder-skab på en utraditionel måde. Bogens forfatterinde blev skilt omkring 1970 og overlod frivilligt datteren Signe til faderen, som begge skønnede, havde de bedstemuligheder for at tage sig af hende. Bogen her er så en slags dagbog, der beskriver, hvordan forholdet mellem mor og datter siden udviklede sig, og det er en ren solstrålehistorie. Der udvises enualmindelig tolerance og forståelse fra begge forældres og deres senere samleveres side, og med det som basis lykkes det at bygge et nært og kærligt forhold op mellem mor og datter. Det baseres påbreve, telefonsamtaler og sjældne besøg, og fungerer godt, selv da datteren flytter til Vendsyssel og moderen til Stockholm. Det er rart at se, at det kan gå godt, for ofte er det jo børnene, derofres. Noget kan man nok lære af bogen, selv om forholdene ikke altid er så positive som her, og aktuel er den, nu da moderfølelsens værdi og indhold for alvor diskuteres.