Bogen følger et års tid et ungt ægtepar - han er kemiker, men arbejder som uautoriseret laborant, det er uforpligtende, han lader sig drive med i en "hvad kan det nytte"opgivelse. Hun er endnustuderende, næsten gået i stå, men kommer i gang ved impulser udefra - bevægelser for husleje, kvinder, OOA. De bor i en betonblok, der ku' være Brøndby Strand, barnet på 3 hedder Matilde - alt detydre er i orden. Men det er ikke en indforstået bog, den prøver via 3 tidsbilleder at forklare de tanker og følelser, der rører sig i menneskene bag bevægelserne. Sætter den blokerende defaitismeop mod græsrodsbevægelserne, den menneskelige varme op mod den "atomdrevne råhygge". Det tænkende menneske står mellem de engagerede, der taler og taler, - og magthaverne, der sidder så fast, at"ordgejl intet ændrer". Man lærer noget om de generationer omkring 30, der ikke sjældent udskriges som venstreorienterede, og som valgtallene siger noget andet om; men de menneskelige anfægtelserher er gældende foralle aldersklasser. Meget aktuel og meget nærværende, meget vedkommende. Og forklarende uden at være docerende.