I Nordisk Ministerråds skriftrække "Børn og kultur i Norden" udgives dette lille debathæfte om børnekulturens status i Norden belyst generelt og ved en række eksempler på multimedie- ogbørnestyrede projekter. Der er f.eks. beskrivelse af det eskimoiske Tukakteater, af udstillingsprojekter på Galleri F 15 i Moss i Norge, på Voipaala Konstcentrum, Børnefilmværkstedet i Haderslev,Børnenes jord i Vrå, det grønlandske ungdomslandsting, børnerockkoncerter med tråde ud til Børnemagt og husbesættelser. Endelig omtales et projekt om børn og tv på Færøerne. - Hæftet prætendererikke fuld dækning af emnet, men er tænkt som idékatalog over de sider af børnekulturen, som direkte er udtryk for et kulturelt demokrati i modsætning til det traditionelledemokratisering-af-KUNSTEN-begreb. Herved tydeliggøres definitionen kultur som kamp, kamp for og krav om en anden og bedre tilværelse; det er forfatternes håb, at disse kulturpolitiske overvejelserpå børneområdet vil få afsmittende virkning påvoksenområdet. - Med sine 76 s. er det en summarisk fremstilling, men forf. får peget på væsentlige problemstillinger for en offentlig støttet(børne)kulturpolitik med vægt på selvorganisering og i relation til det økon. og sociale. Ill. med fotografier. Litt.liste. Børne og voksenbiblioteker.