Et nyt hæfte i Palle Petersen-serien »Historien om . . som produceres af DR/undervisningsafd. Samme format, samme fornemme udstyr og raffinerede lay-out som tidligere hæfter. Forfatteren harfør givet prøver på sin omfattende viden om Grønland, og det synes som om han her har samlet det hele for på sin karakteristiske måde at fortælle om de mennesker og begivenheder, der har haftbetydning for Grønlændernes Land op til i dag. Det er historien om menneskenes - eskimoernes - indvandring fra Canada, om nordboernes ankomst og om sammenstødet mellem de to kulturformer, derbliver gentaget med danskernes kolonisation og fortsætter den dag i dag. Der fortælles om religion før og nu, om handel og undervisning helt op til nutidens hjemmestyre og identitetsproblemer.Teksten er ill. med fine gengivelser af tegninger udført af grønlandske kunstnere og af forfatterens helt friske farvefotos fra dagens Grønland. Dele af hæftet kan med lidt hjælp fra læreren brugesaf eleverne fra 5. klasse, ogsammen med de 5 radioudsendelser og en diasserie på 40 billeder med teksthæfte (er set) kan hæftet eller dele af det anvendes i forbindelse med emnearbejder i 8.-10.klasse, både som fællesarbejde og individuelt.