Forf. har tidl. skrevet ungdoms- og voksenbøger i dokumentarstil. Nu har han produceret en billedbog om skærmydsler mellem børn og voxne. Rune er 3-4 år og lever i en kernefamilie. Faren ogRune er morgenmænd og starter i bedste samarbejdsånd på tilberedelse af havregrøden. Faren spiller den forstående rolle langt hen ad vejen, men det ender alligevel i gråd og skænderi, så morenvækkes. Højdepunktet er, da faren glider i grøden på gulvet - det redder morgenhumøret. En meget realistisk, varm og humoristisk fortælling om en ganske alm. familie, der til en afvexling ikke harså frygtelig travlt om morgenen. Historien bærer præg af selvoplevelse, i hvert fald et godt kendskab til børn. Texten er ret omfattende. Illustratoren er kendt fra både billedbøger og tegneserier.Hans humoristiske streg følger fint historien. Sorte stregegninger farvelagt med brun farveblyant. Fra ca. 3 år.
Bogen ligner en billedbog med dens store kvadratiske sider med store illustrationer på hver side med nogen tekst til. Tegningernes stil ligner tegneseriernes og de er holdt i brunlige toner.Typografien er tydelig og klar. Lille Rune vågner en tidlig morgen og vækker far. De laver havregrød (man lærer samtidig på en fiks måde selv opskriften). Men Rune vil hele tiden være med. Deskændes, og Rune vræler. Så taber han sin havregrød på gulvet, så far glider og sætter sig på gulvet midt i alle de slimede grødklatter. Men alt ender i forsoning. Hele familien spiser fredeligtgrød ved morgenbordet. Bogen kan selvlæses i 2.-3. klasse. Den gengiver på realistisk måde en dagligdags situation, som alle børn vil kunne nikke genkendende til. I de mindre klasser vil den væreanvendelig som oplæsnings- og samtalebog. Den vil kunne anbringes i disse klassers klassebiblioteker.