Johanne og Mie, 8-årige veninder bor i en lille kystby. Mie lever i en fattig, børnerig og følelsesmæssigt varm familie, mens Johanne er enebarn i et økonomisk trygt, men følelsesmæssigtutrygt hjem. Moderen bryder sig ikke om hende og er tydeligvis jaloux på hendes gode forhold til faderen. Sidst i bogen opdager Johanne ved et tilfælde, at hun er plejebarn. Johanne, der optrædersom hovedperson, er psykologisk troværdigt beskrevet, mens moderens stærke antipati imod hende ikke forklares eller retfærdiggøres, for jeg mener i hvert fald ikke, at det, at Johanne er plejebarn,er forklaring nok. Det er efter min mening heller ikke en acceptabel slutning på bogen, at Johanne knytter sig nærmere til Mies familie for at høre til et sted. Der mangler psykologisk konsekvens.Bogen angives af forlaget at være beregnet til oplæsning for børn fra 6 år og til selvlæsning. Jeg tvivler meget på, at børn under 10 år vil forstå, hvorfor Johanne opfører sig, som hun gør. Lidtstive men stemningsfuldesort/hvide tegninger.