Titelnovellen adskiller sig fra de otte andre noveller ved at være i to afdelinger. Fælles for novellerne er deres beskrivelse af dagligdags oplevelser i et univers uden placerbart sted ogtidsramme. Novellerne har ligeledes til fælles, at der på et eller andet tidspunkt optræder en jeg-fortæller i historien, en jeg-fortæller, som godt kan have været beskrevet i tredie persontidligere. Historierne er f.eks.: avisdrengen, som tvinges til at drikke kaffe med nogle ensomme mennesker; den afdankede filmdivas sidste beundrer; fabriksmaskinernes sejr over, mennesket ogsidste skoledags overraskelse, hvor den skrappe lærerinde viser sit liderlige alter ego. Fortællingerne har ofte surrealistiske tilsnit i et nutidigt univers. Forfatterens hensigt er at beskrivemellemmenneskelige relationer, som i novellerne giver sig udtryk i uforståenhed og ensomhed. Forfatteren er debutant, og novellesamlingen bærer præg heraf. Pointerne er ofte ufuldstændige, hvorprikken over i'et mangler. Sprogligtset er nogle af novellerne eksperimenterende, men inden for egne rammer mangler ligeledes før omtalte prik. Bogen bør dog alligevel have en chance på grund afde indholdsmæssige kvaliteter.