Forf. er cand. mag., ansat på Danmarks Lærerhøjskole og har beskæftiget sig med børns sproglige udvikling og opvækstvilkår i flere år. Bogen gennemgår den sproglige udvikling hos børn ihenholdsvis 0-7 års alderen og 7-ca. 11 års alderen. Den beskriver desuden de forhold, der har særlig betydning for, at barnets sprog udvikler sig normalt. Dernæst gennemgås de vilkår, somsamfundet i dag byder familierne og dermed børnene, og forf. påpeger, at det langt fra er optimale vilkår, børnene skal fungere under. Desuden er der et afsnit om de pædagogiske konsekvenser, derkan udledes af det foregående, samt en efterskrift, der opfordrer os alle til at vælge og prioritere børnene højere, end vi gør i dag. - Det er ikke en lærebog, men snarere en debatbog, derhenvender sig til alle, der beskæftiger sig med børn, både forældre, studerende og pædagoger samt i høj grad politikere. Bogen er velskrevet og letforståelig og indeholder den nyeste viden omemnet. Der er seks sider noter. Der findes endel andre bøger om emnet, men mange af dem er fra halvfjerdserne eller ældre. I 1985 udkom Bente Sidenius: Børnene og os; denne titel og Dit barnssprog supplerer hinanden, men førstnævnte omtaler kun udviklingen hos børn op til ca. 7 år.