Vulkanudbruddet på Heymaey i 1973 danner den historiske baggrund for bogen Vulkanøen. Den 14-årige hovedperson, Erik, fornemmer under en ridetur langs stranden, at noget er galt, men aner ikkehvad. Om natten vækkes han, udbruddet er i gang, øen skal evakueres. Hovedvægten er lagt på at skildre Eriks følelser og indsats under denne evakuering, og den bogligt svage dreng vokser medopgaven og viser sig at være et rigtigt mandfolk i de mange kritiske situationer. Han tager flere ture til og fra fastlandet med faderens fiskekutter, og han hjælper til i forsøget på at stoppelavastrømmens fremmarch mod den livsvigtige havn. Sideløbende hermed skildres fint og nænsomt en gryende forelskelse mellem Erik og naboens Kristin. Bogen er spændende skrevet, og læseren får etgodt indblik i Heymaey-katastrofen, da alt omkring udbruddet skildres nøgternt og meget realistisk. Farvelagt forside, der viser Erik, der redder nogle heste. Sprogligt tilpasset målgruppen, eleveri 7.-8. klasse, hvorVulkanøen egner sig glimrende til oplæsning/samtale samt selvlæsning.