Hvor er Glasnost? : Boris på eventyr

Tegneserien her er oprindeligt kommet til verden i ugebladet Ingeniøren's spalter, hvor startskuddet var en historie fra det virkelige liv - et sovjetisk forskningsskibs grundstødning et stedi de danske bælter. Her lader seriens ophavspar en sovjetisk ingeniør blive skyllet overbord sammen med sit kæledyr, en "antarktisk navlepingvin". Så kører en ganske vittig historie i enkle stregerog klare farver om miljø, industrispionage og rygklapperi i pengeverdenen. Vor stakkels russer, kaldet Boris Nitritski, slæbes igennem adskillige af myterne i det danske "velfærds"€™-samfund, vifår præsenteret nogle af klicheerne f.ex. i skikkelse af inkompetente offentlige administratorer og kasserolleklippede, kvindelige pædagogtyper iført 2CV. Boris pingvin, kaldet Glasnost, skaber sigda også en karriere, morale: er man kvik, hæmningsløs og kender de rigtige vittigheder kommer man til tops, - også selvom man er en pingvin! På Ingeniøren er man ret imponerede over at have kunnetsøsætte entegneserie, der både var vittig og lidt samfundskritisk, hvilket der redegøres for i en forklarende efterskrift. Albummet er da også på sin vis en nyskabelse, og det har voksne unge samtvoksne som målgruppe.

Læs hele vurderingen

Ny dansk tegneserie. Et russisk forskningsskib på vej mod Sydpolen går på grund i Østersøen, og den unge miljøingeniør Boris Nitritsky bliver skyllet over bord sammen med sin navlepingvinGlasnost. Pingvinen svømmer selv i land (og bliver senere bestyrer i Den danske Bank), mens Boris bringes i land af en fiskekutter, bliver dømt for spionage og ender på Bogø Chokoladefabrik. Heropdager han, at grunden til at Farøbroerne er begyndt at smuldre er sukkeret i det vand, der udledes fra Chokoladefabrikken. Sådan springer denne skrupskøre historie afsted, fuld af underfundighumor, og rappe, mildt satiriske udfald, der omfatter flere sider af det danske samfund. Tegneserierne blev først bragt som striber i fagbladet Ingeniøren og vakte en del opsigt, f.eks. i EkstraBladet: »Farø-broerne smuldrer« og »Sex-censur i fagblad«. Det sidste hentyder til, at tegnerne lod den afsluttende kærlighedsscene »gå i sort«, men den bringes her i svag belysning og er ikke nærså saftig, som teksten i densorte udgave antyder. Striberne har nok vundet ved at blive samlet i et hæfte, hvor de fremstår som en gang gedigen dansk humor, mest beregnet for voksne læsere, og medmindelser om Svikmøllen og Blæksprutten. Børn kan godt læse med, men en stor del at satiren vil gå hen over hovedet af dem, og de finder ikke teksten særlig sjov. Tegningerne er veludførte med godfarvelægning og tydelig tekst. De sidste sider bruges til at forklare omstændighederne omkring seriens tilblivelse.

Læs hele vurderingen