Nøgen

LKB (f. 1943) debuterede i 1981 på det lille Klitrose forlag med digte, som tog udgangspunkt i det specifikt kvindelige, og havde datidens præg af frimodig erotik over sig, åbenlyst fremlagdedet feminine begær. Som også samme forlags Lola Baidel. Ganske uden spor af den ligefremme knækprosa-stil var debuten ikke, men tydelige anlæg for en særlig sprog behandling fjernt fra denne såsogså, anlæg som Bertam over endnu et par sml. og frem til denne har udviklet maksimalt. Forstået sådan at hendes digte nu er stramt sammenvævet symbolsk billedsprog, der tager afsæt i naturen ogheri og hermed bygger psykologiske huse, rum, vægge til de dybe følelser, som digtene kæmper med. Kærligheden, tab, sorg, længsel er stadig et bærende element, men også det fortrolige forhold tilfaderen (bogen er dedikeret forf.'s afdøde far) behandles, og - anderledes smerteligt, problematisk - mor/datter forholdet. Sidstnævnte i afsnittet "Skammen", som påpeger de ikke overvundne sår.Man snubler over en kønkliché som "Bladløse træers/sorte kalligrafi", men blinker en ekstra gang ved sproglige innovationer som "tulipanbladslæber" og "Nakketavs", om elskerens martrendetillukkethed. Trods en vis villet indadvendthed over denne digtbog, der synes højspændt i mole, er der lyrisk løft og oplevelse at hente for den nogenlunde trænede poesilæser.

Læs hele vurderingen