»Tak du Gud min søn, at du ikke kom for Riber ret«, sagde kællingen, hun så ham hænge i Varde galge. Et populært mundheld fra den tid, hvor købstæderne havde hver deres lovbog og domstol.Alligevel var det rådstueretten i Ribe, der i 1640 frikendte den selvstændige, dygtige og velhavende skræddermesterkone og værtshusholderske Maren Splid for den hekserianklage, en falleret skrædderhavde stævnet hende for. Men sagen kom for rigets høje monark - og Chr. IV var en ildfuld troldtøjets udrenser for Herren: Man ved, at det var ved hans direkte indflydelse, at MS blev brændt påbålet i Ribe 10. nov. 1641. Da havde hun i bolt og jern gjort turen til Kbh., hvor hun før højesteretsdommen bukkede under for torturen og tilstod at være en heks. Med denne bog er hendes liv frafødsel til død fremstillet i en velunderbygget halvdokumentarisk romanform. Fortællestilen tynges af dynger af retoriske spørgsmål, men selvsagt er der mange gemt i det spændende stof: ad hvilkekanaler løberfolkestemningerne, hvorledes ulmede klasse- og kønskampen, hvorfor ville kongen brænde kvinder? Troværdige og vellykket fiktion er skildringen af ægteparret Splid. Vi efterlades medet godt, uglorificeret portræt af en utvivlsomt stærk kvinde, hendes tid og miljø.