Som det også var tilfældet med Brix volds debutroman Ja, Daniel (DBF 9018), venter der her læseren en roman med et handlingsforløb, der i betydelig grad er tynget af sin ophavsmands litteræreog filosofiske ballast. Romantik tager udgangspunkt i Shelley, den romantiske epokes næsten mytiske figur bliver centrum i et tableau, der udspiller sig i den nære fremtids Oxford. Nogle afnutidens litterære koryfæer udskriver en konkurrence for at finde en nutidig Shelley, der kan revidere den gamles tekster. Projektet ser ud til at kuldsejle, indtil William, dansker (selvfølgelig)og ejer af en række møntvaskerier (!), dukker op som skabt i Shelleys billede; problemet er bare, viser det sig, at han overhovedet ikke kan digte. Denne fortænkte og omstændeligt opbyggende romangiver forf. lejlighed til, bl.a. via den kommenterende fortæller, at beskæftige sig med sanser, drømme og fantasier, måske for at fastholde og tematisere romantikkens træk og væsen. Med sineindskudte analyser og sitvarierede og undertiden uigennemsigtige sprog en langsomt fremadskridende beretning, der i højere grad har karaktertræk tilfælles med det litterære essay end romanen. Ikkeen bog man flyver igennem, men en underfundig og barok udgivelse, der alene i kraft af sit tema må forventes at sigte kvalitativt 'smalt'.