Møller

Forfatterens 5. bog, igen en roman, ikke historisk som Jomfru Fanny, 1989, men et psykologisk portræt på linje med Alle stirrer på mig, 1987. For en gangs skyld er det dog her et psykologiskstudie af en mand: Oluf Møller, 49 år, arbejdsløs skovfoged, den evige under-dog i forholdet til forældre, søskende, hustru, kolleger - altid pukket på, hæmmet i social sammenhæng, medfantasivæsener i stedet for venner. Da han bliver afskediget går tilværelsen helt i spåner, han mister grebet om sig selv og dagligdagen - det hele, også hans psyke og forstand, forfalder. Bogenfinder og beskriver årsagerne til hans problemer i en ubarmhjertigt kritiserende småborgerlig barndom, ikke præget af opbakning fra forældrene, men af jantelov. »Der er ingen, der har sagt, at detdrejer sig om at blive lykkelig« citat: Olufs moder. Forfatteren er som altid dejligt velskrivende og en mester i beskrivelsen af opløsningen, vanviddet og den hudløst intense tristesse oghåbløshed. Bogen vil dog næppe kunnefængsle lige så mange læsere som Alle stirrer på mig.

Læs hele vurderingen