I den veloplagte romandebut Letmælksprofeten hudflettede Peter Fogtdal hele det alternative Danmark. I Skabsoptimisten hudflettes charterbranchen samt Thorbjørn, der i det meste af bogen gørsig alle mulige bestræbelser på at gøre livet surt for sig selv. Thorbjørn var et barn, som forældrene sloges om at blive fri for, og det har resulteret i, at han som voksen plages af selvhad. Indtil han en dag - ved hjælp af en af faderens 'afladschecks' -beslutter sig for en charterrejse til en lille græsk ø. Her møder han først tøvende, dernæst klodset og tilsidst med altfortærende kraftkærligheden, personificeret i hhv. guiderne Frank og Maj, chartergæsten Iben og den kunststuderende flipper Rikke. Thorbjørn gør op med sit liv, sin far, sit selvhad og sin lidenskab for atfotografere hundelorte og genfødes som et nyt menneske, der vover at give sig sine følelser i vold. Fogtdal skriver godt og mundret, men trods Thorbjørns opdagen af den fysiske kærligheds glæder,er der ikke meget kød påteksten. Historien er ganske simpelt for tynd, og personerne er- bortset fra Rikke - for utroværdige eller karikerede til at fænge. Letmælkslitteratur til fornøjeligttidsfordriv.