Ravnen i Skiplille

Den næsten kvadratiske bog rummer en rigtig god, gammeldags spøgelseshistorie, der uden fjollerier og billige effekter ikke bare skaber spænding, gys og kriblen, men også ridser et troværdigtmiljø op - og efterlader læseren med en lille, skeptisk undren, om der alligevel skulle være noget om snakken. I et efterskrift oplyser forfatteren, at historien er blevet til ved en uddybendesammenskrivning af mange næsten ens lokalsagn fra flere steder i landet. Teksten er sat i to spalter og holdt i en bred og rolig sprogtone med karakteriserende og uddybende kommentarer, men så tætpå personerne, at interessen hurtigt fanges og fastholdes. Selvlæsere fra 4.-5. klasse kan fanges allerede af den dramatiske forside, men inden da kan den læses højt. Historien kan læsessupplerende til emner som overtro, folkesagn og de gamle landsbysamfund. Bogen er nydeligt sat op med træfsikre og velkomponerede blyantstegninger harmonisk fordelt mellem helsides og formatertilpasset spalterne. De klæderhistorien og supplerer både miljø- og persontegning. De voksne i Skiplille er bange for et spøgelse, men smedens tvillinger afslører, at det har en naturligforklaring - men da har præsten bogstaveligt manet den stakkels, 'spøgende' karl i jorden.

Læs hele vurderingen

Mich Vraa har denne gang forladt science fiction-genren for en gen- og videredigtning af et dansk vandresagn. Vi befinder os i en lille landsby, hvor et gespenst med lyst til materielle goderhar huseret i nogen tid. Ved historiens start ankommer den nye præst. Hans skikkelse skaffer ham straks tilnavnet, Ravnen. Gespenstet truer den nylig afdøde præsts datter til at gifte sig med byenshæsligste karl, selv om hun er hemmeligt foresket i landsbysmeden. Smedens børn opklarer mysteriet med gespenstet, idet de har fundet ud af, at den nye præst er dreven i manen. Og præsten maner daogså den onde karl i jorden, for ham var det, der havde klædt sig ud som spøgelse. I disse post-exorcisttider er dette gys beskedent, det mest uhyggelige i historien er næsten skildringen af,hvordan karlen fik sik fæle udseende. Han er på en gang offer og skurk. Bogen er i stort tværformat med teksten i to spalter og dystre tegninger af Brian Faigh, som har et godt greb ompersonkarakteristikken, selv omtegningerne ikke er kønne i klassisk forstand. Der er mindelser om den unge Ib Spang Olsen i hans streg. Velegnet til oplæsning f.eks. når fritidshjemmet tager påkoloni og til selvlæsning fra 10-11 år.

Læs hele vurderingen