Morten og Flemming har altid været venner, og iøvrigt er det et kendetegn ved den jydske lilleby, hvor handlingen i bogen udspiller sig, at alle altid har kendt alle. Til denne mentalestilstandslinie ankommer Claes fra Århus, med sine storbyholdninger og udsagn, sin storbydæmoni og -aura, sin Kreidler-knallert og fotomodel veninde i Århus, og fordrejer hovedet på Morten og defleste af byens jævnaldrende piger. Det psykologiske spil mellem den forsmåede ven, Flemming, Morten og Claes kulminerer efter en skolefest, symbolsk og brat, uden for 'Kridthuset', hvor byensremedier til at kridte banerne op, befinder sig. Inden da har den håndfaste symbolik og de firkantede personer sat sig tungt på en lidt usammenhængende historie, der savner indre spænding, menkonstant peppes op af friske sidebemærkninger, kvikke replikker og en uendelig ophobning af 1978-erindringer og -fænomener, fra Grease til bred ymer, fra Allan Simonsen-plakater til Jens Otto Kragsdød. Kridthuset kører for meget itomgang, for meget er hørt før, der er for lidt selvstændighed og vovemod i udtrykket, for megen ydre staffage og lir. Anvendelig i emnesammenhænge, i 8.-10.klasse, der behandler 70'erne.