Dansk billedbog om endnu en truet dyreart af forf. til den bemærkelsesværdigt vellykkede Gorillaernes bjerge (1994). Her er det de bengalske tigre i Kazir-skoven i Indien, der er i focus. Derfortælles om en huntiger med 2 unger og hendes forgæves kamp for at overleve i det, der engang var tigrenes skov. Den skrumper ind og ødelægges som levested for dyrene som følge af mennesketsindtrængen. Den sørgelige og dramatiske historie, hvor moderen dør, ender dog med håb for de 2 unger, som finder frem til et reservat, hvor de kan overleve. Den korte, ganske spændende tekstformidler klart, hvad sagen drejer sig om og er som sådan et engageret og indigneret indlæg på dyrenes vegne. Teksten ledsages af store, dominerende og smukke ill. i glødende farver med dyrene icentrum omgivet af en løsere skitseret tropisk natur i alle dens former -også menneskets ødelæggelser. Et kort efterord beretter om tigrenes næsten håbløse situation trods totalfredning ogoprettelse af enkelte reservater. Enindbydende forside inviterer læseren indenfor til en engagerende og alt andet end idyllisk dyrefortælling. Flot og helstøbt billedbog om end ikke helt på højdemed bogen om gorillaerne. Formidling fra ca. 4-6 år.