Homo Metropolis udgives her samlet, så der nu er mulighed for at genlæse historierne i sammenhæng, de har alle tidligere været trykt i Politiken som striber. Nogle af historierne får, når de læses i sammenhæng nærmest karakter af tegnede noveller. I alt er der 14 historier, her er beretningen om Helmutsens smertelige afsked med banken, en besk kommentar til prikkemetoden og en arbejdsgivers efterfølgende malplacerede velmenenhed. Her er også den mere muntre (!) fortælling om drengen Ole-Oskar og hans første skoletid uden mobiltelefon, børsnoteringer o.lign. eller historien om jul uden alkohol, og det klarsyn det medfører. Med en humoristisk indfaldsvinkel kommer vi langt ind under huden på de typer Nicoline Werdelin lader os stifte bekendtskab med. Hun er aldrig udleverende, tværtimod lader hun sine personer være stærke og ukuelige i al deres smerte. Nicoline Werdelin behøver vel næsten ingen yderligere præsentation, men her skal alligevel nævnes cafe-serien, der i udgivet i 5 bind i perioden 1986-89. Sammen med Mette Dreyer er hun en af tidens bedste kvindelige tegnere. Med Homo Metropolis har hendes personer forladt indendørslivet på cafeen og er trådt ud i storbyens pulserende og barske liv. Velkommen.