Lasse Holms seneste tegneserieudspil var et album med hard-core pornografi, Erotik, tak (1996). Det nye værk, som oprindelig blev påbegyndt i 1992, har imidlertid langt mere til fælles med tegnerens tidligere action/spændings-serie, Jakob og Diana, såvel genre- som stilmæssigt. Lasse Holm har fint greb om sidekompositionerne, ligesom hans kraftige, ekspressive farvelægning står flot til den sorte udfyldning af billedmellemrummene. Men tegneren har store problemer med personbeskrivelserne, ikke mindst med de medvirkendes fysiognomier, og det gør det svært for ham at tilvejebringe den troværdighed, der er så vigtig for læserens indlevelse. Lasse Holms semi-realistiske streg egner sig ellers ganske udmærket til at formidle den - indtil videre - temmelig usandsynlige science fiction-intrige. En mand har angivelgt "forpuppet" sig. Hvad skal det nu betyde? Og hvilken rolle har de australske aboriginals i dette spil? For slet ikke at tale om det rumskib, der lander i slutningen af bd. 1? Puppen præsenteres efter amerikansk model som en mini-serie, bestående af 3 hæfter i bladformat med blødt omslag. Det første hæfte rummer mystifikationer nok til, at de unge vil vente spændt på fortsættelsen - trods indholdets grafiske ujævnhed.