Græshoppernes tid : digte

"Du må lade drømmen styre/den vertikale rejse" hedder det et sted i Kristina Stoltz's anden digtsamling, og drømmen og rejsen er to af samlingens gennemgående temaer. Rejsen er i disse tekster ikke ensbetydende med en lineær bevægelse fra et punkt til et andet, men en eksistentiel rejse der fører tilbage til barndommen, eller ind i drømmen og det ubevidste. Digtenes form er tilsvarende labyrintisk og drømmeagtigt svævende, hvor mytens og underbevidsthedens billeder indgår på lige fod. Teksternes fortættede billedsprog bevæger sig i glidende overgange mellem indre og ydre, mellem erindring og glemsel, og mimer derved drømmens og intuitionens måde at fortolke virkeligheden på. Af og til forekommer digtenes symbolsprog dog lidt for tungt og enstrenget, og digterens rolle som seer og visionær en anelse klaustrofobisk. Her savner man ironien og den lidt mere pågående tone fra debutsamlingen Seriemordere og andre selvlysende blomsterkranse, 2000, til at lufte ud i al alvoren og spiritualiteten.

Læs hele vurderingen