Vindæg : digte

Efter en længere pause bevæger Mette Thomsen sig med denne nye bog fra prosaen og ind i lyrikken. Digtene kan være ganske korte og bestå af flimrende og skrøbelige sansninger, tæt på naturens kriblende liv - ikke mindst insekternes. Andre har form af prosaagtige forløb, som fx i digtet der i en lang panorerende bevægelse følger det tilsyneladende banale hverdagsliv fra morgen til aften en tilfældig dag i parcelhuskvarteret - men også kun tilsyneladende! For vampyrerne huserer på villavejene og ulvene ligger på lur mellem træerne på campingpladsen. Grænserne mellem det fortrolige og trygge og det mørke og foruroligende er hårfine og provisoriske i MT's digte: "livets inderside/ folder sig først ud/ mens man lever/ der er modhager i dagene/ tankerne har rødder i leret/ og spirer nedad/ det er den omvendte verden/ jorden er konkav og ikke konveks/ og vi myldrer under overfladen/ som grønne myrer i en sten". I de bedste af digtene findes disse "modhager", som med et overraskende ryk eller skred i sproget rykker tæppet væk under læseren og viser hen til de farlige dybder under kulturen. Andre steder bliver modsætningen menneske/dyr, kultur/natur lidt for forudsigelig, men der er nyt potentiale i den lyriske form, som vil overraske læsere af Af en superhelts bekendelser og Plastic. Nye læsere kan begynde her.

Læs hele vurderingen