Bøger / skønlitteratur / romaner

De går i viking (Letlæsning)


Beskrivelse


Vladim, Kian og Salvie er trælle hos bonden Eik ved Limfjorden. Gårdens mænd tager på togt, og bryden Gunnar skal styre gården. Han forsøger igen at voldtage Salvie, og Vladim dræber ham. For at overleve må de tre flygte, men det går ikke helt efter planen.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. feb. 2009

af

af

Hans Radsted

d. 2. feb. 2009

En bog til utrænede voksne læsere og tilsvarende elever i folkeskolens ældste klasser, som har brug for en god, men ikke alt for indviklet historie.

Lars Holmgård Jørgensen har et langt forfatterskab bag sig med hovedvægten på bøger til børn. Nu leverer han en historie, som foregår ved Limfjorden i Svend Estridsens tid. To mænd og en kvinde bor sammen i et grubehus. De er trælle hos en bonde og den unge kvinde har allerede et barn efter diverse besøg af gårdens bryde. De leger med tanken om flugt og der er selvfølgelig også et spændingsfelt mellem de to mænd, som begge er interesseret i kvinden. Gårdens mænd tager på vikingetogt og bryden skal passe gårdens drift. Uden opsyn vil han igen voldtage trællekvinden og bliver dræbt under forsøget. Alle tre trælle flygter, men fanges igen, da togtet til England opgives. De benådes dog, da en ny lære bringes med tilbage og der mangler jo også mandskab på gården. Det er en vedkommende historie om ufrihed, kærlighed og venskab i en tid med store forandringer i samfundet. Sproget løber let, men forståelsen af indholdet kræver en vis modenhed.

Der findes ikke bøger med tilsvarende indhold til målgruppen, men til de lidt yngre kan man pege på Anette Broberg Knudsens serie Trællenes ring fra 2003.

Det er en fængende historie, som vil fastholde læserne og selv om det foregår i den sene vikingetid, så vil mange kunne identificere sig med personernes følelser og grumme skæbne, som i løbet af historien heldigvis ikke er så grum endda.