Bøger / faglitteratur til børn

Tjernobyl : 26. april 1986


Beskrivelse


En beretning om ulykken på atomkraftværket Tjernobyl med beskrivelse af Sovjetunionens håndtering af katastrofen og ulykkens påvirkning af miljøet og den globale holdning til atomkraft.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juli 2003

af

af

Lasse Andersson (skole)

d. 22. juli 2003

En seriøs og velskrevet fagbog om et vigtigt emne. I nitten opslag beskriver bogen den katastrofe der ramte atomkraftværket ved Tjernobyl i 1986. I let dramatiseret form opruller bogen bl.a. de mange fejl der blev begået, og som var en medvirkende årsag til katastrofen. Men bogen behandler også den politiske virkelighed, herunder den kolde krig, der dannede baggrund for den stive ledelse og styring af de sovjetiske atomkraftværker. Tiden efter katastrofen bliver også beskrevet, og den indirekte indflydelse ulykken fik på Sovjetunionens sammenbrud. Sproget i brødteksten er afvekslende og levende. Faktarammer og mange illustrationer bløder tekstmængden op. Bag i bogen findes ordliste, internetadresser, tidslinie og stikordsregister. Bogen er velegnet til emne- og projektarbejde fra 7. klasse, men alle der søger viden om en vigtig episode i historien kan få udbytte af at læse den, ikke mindst fordi den nu indkapslede reaktor nødvendigvis skal stå der mange, mange generationer ind i fremtiden.



Informationer og udgaver