Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Tjørnelys talentskrivere


Beskrivelse


Unge fra Tjørnelyskolen i Greve har skrevet 16 noveller på et skrivekursus med forfatteren Sarah Engell. Ungdom, identitet og at handlingen foregår i Greve er kendetegnende for novellerne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. sep. 2015

af

af

Bo Knudsen

d. 23. sep. 2015

Er du selv 13-16 år gammel og kan lide at skrive, så kan du lade dig inspirere af disse unge forfatterspirers noveller. Handlingen foregår i Greve, hvor de unge selv bor.

16 unge fra 8.-9. klasse på Tjørnelyskolen i Greve deltog i 2014 i Greve Ungdomsskoles skrivekursus med forfatteren Sarah Engell. Deres noveller foregår alle i Greve. Men ellers er de meget forskellige, eksempelvis om selvmord, dyremishandling, venskab, kærlighed, omsorgssvigt og identitet. Novellerne er mellem 4 og 9 sider lange, og de har hver en personlig kommentar og et s/h portrætfoto.

Skrivelysten fejler ikke noget. Der er arbejdet med novelleopbygning, dialog og med opbygning af historiernes personer, og det løfter kvaliteten op over almindelig stileskrivning. Ud over at skriveprocessen forhåbentlig har givet de unge blod på tanden mht. at skrive videre, så er bogen mest for folk, der bor i Greve og omegn plus unge, der selv kan lide at skrive. Den fine forside med en blå fjer i et blækhus passer fint til bogens indhold.

I andre byer eksperimenteres også med skrivekurser, fx har Faaborg-Midtfynbibliotekerne udgivet Fire sekunder - og andre novellerDet er ikke personligt, hvis vi glemmer jer. Brønderslev (og tidligere Fanø) Forfatterskole er nok landets mest ambitiøse med fx Det er ikke personligt, hvis vi glemmer jerI andre byer eksperimenteres også med skrivekurser, fx har Faaborg-Midtfynbibliotekerne udgivet Fire sekunder - og andre noveller. Brønderslev (og tidligere Fanø) Forfatterskole er nok landets mest ambitiøse med fx .



Informationer og udgaver