Anbefaling unødvendig. Har man læst en L. N. bog, har man læst dem alle. L. N.'s læsere vil læse og genlæse denne med stor glæde. Men litteratur har det aldrig været. Kort fortalt handling: Togamle brødre får deres unge næstsøskendebarn Tora til at komme og holde hus for dem på deres gård, efter deres søsters død. Det er to ejegode gamle knarke, og Tora er en skjøn, ung quinde, dergennem mange år har båret husmoderens byrder for sin far og sine 10 mindre søskende i det så fattige, men så kærlighedsfyldte gode hjem. Faderen gifter sig med sin ungdomselskede, nu enke, og alter såre lyst og godt i hans sind, og Tora kan med god samvittighed ofre sig for sine onkler - og for sig selv. Hun får flere friere, mest elsker hun dog den unge læge, men »tør ikke stile så højt«.Man kan gætte sig til hvem hun får. Onklerne bliver bedstefar til hendes børn, de forærer hende gården til hendes bryllup - og »det har været en god dag,« som de gamle brødre siger til hinanden.