Atter en bog med to skuespil af Ebbe Torstenson, som vel næppe føjer noget nyt til forfatterskabet, men som endnu en gang bekræfter hendes ubestridelige dramatiske talent. Begge skuespillægger sig i mange henseender tæt op ad hendes forrige Kommefremmede og Et andet menneske, idet også disse behandler en række næsten almenmenneskelige problemer: de idealistiske ungdomsdrømme derbliver skubbet længere og længere i baggrunden af karrierestræben og en accelererende strøm af forbrugsgoder; konfrontationen mellem dem, der klarede tilværelsen på dette samfunds betingelser, ogdem der gik ned. I begge skuespil centreret omkring to par, i hvilke det tydeligt er den ærligste, der må bære de tungeste ofre. Hverken »Uden formildende omstændigheder« eller »Vi har kun det sjovvi selv laver« er i nogen henseende nyskabende, hverken hvad form eller indhold angår. Men både hendes personkarakteristik og hendes -som altid - sikre replikbehandling gør dem særdeles læseværdige.