Efter udgivelsen af de to bøger: Børnetøj du selv kan sy 0-4 år, 1977, og Børnetøj du selv kan sy 5-12 år, 1979, udsender E.G. en bog med voksentøj til både mænd og kvinder. Bogen er opbyggetpå nøjagtig samme vis som de 2 om børnetøjet. Der er 2 afsnit: 1. del indeholder forskellige modeller, 2. del omtaler syteknikken. Stilen i modellerne er den afslappede som i de 2 første bøger.Teksten ledsages af tegninger og fotos, trykket er pænt klart. Bogen har indholdsoversigt, stikordsregister samt 2 mønsterark med mønstre i hel størrelse i 4 forskellige størrelser. Denne bog kansom de to tidligere give ideer og inspiration til den, der selv syr sin garderobe.