12 noveller af varierende længde, men med samme jeg-fortæller. Gennem en bevægelseshandicappet pige / kvindes øjne opleves såvel dennes som andre sværere handicappedes hverdag. Påinstitutioner og hjemme skildres pigens angst for at være anderledes, det første møde med sexualiteten og hendes forsøg på at tilpasse sig de "normales" liv. Jeg-fortælleren er velbegavet, tagerHF-eksamen, kommer på seminariet. Er uhyre bevidst over for sin egen indgroede modvilje mod andre multihandicappede. Dette skildres med besk humor i "Venner", om spastikeren Roseanna. Trods sitfysiske handicap er bogens jeg psykisk stærk. Novellerne er en blanding af oplevelser, refleksioner og drømme. En voksens tilbageblik til barndom og ungdom. Samlingen må læses som en helhed,løsrevet er enkelte af novellerne ret uforståelige - dette gælder især den sidste, mareridtsagtige "Måske". Ikke alle novellerne er lige vellykkede. Forfatteren er socialrådgiver, hendessolidaritet er helt klart på de svages side. Hun ermedforfatter til Fugle uden vinger. Bogen vil ikke få er bredt publikum. Det er ikke behagelig læsning, men den river op i læserens dårligesamvittighed. Dens hensigt er at gøre de handicappede "synlige". Susanne Birkvad har illustreret med sort/hvide, dystre stregtegninger. På særeste vis rammer de uskønne ill. samlingens bevidstneddæmpede sprogtone.