Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Tokolosh


Beskrivelse


Sofies mor er forsvundet i Afrika. Nu tager Sofie og hendes far på safari-rejse, men mystiske ting begynder at ske, og hvad skete der egentlig med moren?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. aug. 2016

af

af

Henriette Olesen

d. 10. aug. 2016

En fortælling fra det mystiske Afrika fuld af håb, længsel og magi. Fin fortælling der kan højtlæses fra ca. 6 år og selvlæses fra ca. 8 år.

Sofies mor forsvandt for mange år siden under en rejse til Afrika. Sofie har altid næret en modstand for Afrika, men nu er hun rejst med sin far på safari-rejse. Allerede under den første tur ud at se på vilde dyr oplever Sofie noget mystisk. En meget sky leopard nærmer sig hende og forsøger at fortælle hende noget. Det bliver en tur fyldt med mystik, og måske vil Sofie endelig få opklaret, hvad der skete med hendes mor. Bogen er en samling af 5 korte historier, der alle hænger sammen.

Bogen er fyldt med magisk realisme, hvor magien blandes naturligt med realistiske oplevelser. Det er en spændende fortælling, og man kan let forestille sig safari-ture i Afrika. Historien bæres frem af Sofies ønske, om at vide hvad der skete med moren. Det er en spændende og god historie, der fortæller om de farer, der lurer på savannen. Det er også en fortælling om en piges savn og længsel efter en forsvunden mor.

Bogen kan sammenlignes med Med far på safari. Der dog fortæller humoristisk om en safaritur.