Vandrehistorier er denne bogs noveller kun i den forstand, at forfatteren i en årrække har rejst rundt med dem i form af et større novelleprojekt, der kun klatvis blev til noget og altsåendeligt udmøntedes i denne novellesamling, hvor han placerer sig på europæisk grund og dermed geografisk og tematisk skriver op imod novellegenrens europæiske mestre. Især Somerset Maugham. Selvom novellerne i øvrigt foregår i Europa, så ligger der her og der i bogen bånd tilbage til i Caribien: en skrantende fhv. præsident for en af Antillerne på helsebesøg i Geneve, en gammel kone påpilgrimsrejse fra Columbia til Rom, en professionel drømmerskes endeligt i Havana, to columbianske børns oplevelser med en forelsket tysk guvernante på Sicilien etc. En bog, der ikke helt lever optil det øvrige forfatterskab, men som i følge forfatterens efterord åbenbart skulle ud. Og nu den er der med sine gode pointer, sit gode sprog og underliggende lune er den en fornøjelse at læse.