Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Tom Gates - min geniale verden


Beskrivelse


Tom elsker at tegne, og tegner alt selv vikaren og hendes overskæg, hvilket giver ham en eftersidning. Derudover forsøger Tom at starte et band, han driller sin søster, og hænger ud med sin kammerat.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 2016

af

af

Henriette Olesen

d. 27. sep. 2016

Er du vild med Wimpy kid, vil du også elske denne bog. Her er nørderi, tossestreger og drengehumor. Bogen vil more alle i alderen 8 til 12 år.

Bogen er skrevet i dagbogsform og handler om drengen Tom Gates, der går i 5. klasse. Tom elsker at tegne, så meget at han tegner den nye vikar inklusiv hendes overskæg, hvilket giver ham en eftersidning. Derudover skriver Tom om alle de sjove, skøre og ikke mindst dumme ting han oplever i hverdagen, når han prøver at passe ind, se pæn ud på skolefotoet, og når han gør alt for at imponere klassens pæne pige Amy. Og så er der også lige det band Tom og hans kammerat er ved at starte. På hver side er der fyldt med tegninger og små kruseduller. Dette er 1. bind ud af 10.

Denne bog er virkelig sjov. Den viser på sjoveste vis, hvordan drenge i den alder ofte tænker og handler. Hvert udsagn i bogen er ofte ledsaget af en lille tegning, hvilket gør bogen endnu sjovere. Man kan let sætte sig ind i Toms kvaler, samtidig med man bare griner højlydt ad hans bestræbelser. At bogen er fyldt med små tegninger, gør den hurtig at læse, og siderne virker ikke så teksttunge.

Bogen minder meget om Wimpy Kid. [Bind] 1Wimpy Kid. Bind 1 : Ikke en dagbog.