Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Tom og Uffe på fisketur


Beskrivelse


Tom og Uffe er med ude at fiske. De er med på Sørens fiskekutter. De fanger og renser selv nogle torsk. Og en fisker fortæller om dengang han mistede en halv finger på båden og blev fløjet på skadestuen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. jan. 2000

af

af

Else Lerche

d. 18. jan. 2000

Sidst man hørte noget til Tom, var i 1997. Da var han i Tom på vulkaner på Island, nu er han ude at fiske. Som de øvrige bøger om Tom udkommer den som grøn Dingo, og begynderlæsere fra 8 år kan læse den uafhængigt af de andre. Men den vil med sit levende og nogle steder spændende indhold give lyst til at læse om andre af Toms oplevelser. Teksten er verssat i en stor åben sats med bred margin. Den er skrevet i enkelt opbyggede sætninger med megen dialog. I ordvalg er der taget hensyn til målgruppen, og sammensatte ord har delestreg. Alligevel er der plads til både spænding, humor og godmodigt drilleri, så personer og begivenheder kommer til at leve. Man får et godt indtryk af havfiskeri fra kutter. Mette Brahm Lauritsen tegner i sin karakteristiske streg illustrationer der rammer tonen i bogen. De hjælper med til at tydeliggøre dele af indholdet. Forsiden af Tom og Uffe samt bagsideteksten vil fange målgruppen. Tom og Uffe får lov at sejle ud med Søren, der er erhvervsfisker. De vil gerne opleve livet på havet. Det bliver både spændende og anstrengende. De lærer noget om fiskeri, og fanger og renser selv nogle torsk. Og fiskeren Peter fortæller om dengang han mistede en halv finger da den kom i klemme mellem en tromle og en jernkæde.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. jan. 2000

af

af

Lasse Andersson (skole)

d. 18. jan. 2000

En velbearbejdet bog til den tidlige læsning. Dette er det femtende bind i serien om Tom. Tom og hans gode ven Uffe får lov til at tage med Uffes onkel Søren ud at fiske. De to drenge skal meget tidlig op. De får en spændende og lærerig dag på onkel Sørens fiskekutter. De lærer hvordan de store net sættes og trækkes ind. De bliver klar over at en fiskekutter kan være en farlig arbejdsplads. De får også lov til at prøve lidt lystfiskeri med stang og blink. Teksten er som i de øvrige bøger i serien Grøn Dingo læsepædagogisk velbearbejdet. De forholdsvis få illustrationer i bogen er gode og velplacerede. Sammen med historien om Toms og Uffes oplevelser får læseren gode informationer om fiskeri som erhverv. Det er derfor en oplagt bog som en del af et emne om f.eks. fisk og fiskeri i 2.-3. klasse. Forfattteren har leveret mange gode bøger for de yngste læsere til skolebiblioteket. I serien om Tom er jeg især glad for Tom og den mystiske hytte (1991) og Tom på vulkaner (1997).