Bøger / skønlitteratur / roman

Tombola


Beskrivelse


Unge Rina flytter til København, hvor hun efter en god start ender i prostitution og kæmper for at holde sin søn ude af dårlig indflydelse på Vesterbro.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. dec. 2009

af

af

Per Månson

d. 4. dec. 2009

Selv om der på omslaget står kriminalroman er det ikke krimilæsere, der skal fanges af historien, men måske yndere af serien Virkelighedens verden.

Bent Hein, der er smed på efterløn, debuterede i 1999 med Den indre angst og har siden udgivet Kan trolde elske? i 2003. Som i debutromanen er det igen en kvinde, der er hovedperson. Rina flytter fra Nyborg til Vesterbro i slutningen af 1950'erne, får en god mand, der dog kører sig ihjel den dag, hun føder deres barn. Hun vælger at bortadoptere og klarer sig i starten godt, men bliver hurtigt tvunget til at vælge prostitution. Det går faktisk også rimeligt fint, og hun trækker sig i tide for at åbne en lille butik med en veninde. Hun er på vej ind i et nyt lykkeligt forhold, da fortiden truer med at indhente hende. Anden del af bogen foregår 12 år efter, hvor hendes søn fra det seneste forhold er på vej ud i snavs. Hein skriver et udmærket, lidt gammeldags sprog, men vel meget tidstypisk, og han lever sig godt ind i sine personer, der er nuanceret beskrevet. Alligevel synes jeg historien er alt for lang, og handlingen og slutningen er meget trivialagtig.

Emnemæssigt minder bogen mest om Den indre angst.

En velskrevet og nuanceret fortælling om en kvindes svære livsløb, der dog ikke undgår at nærme sig triviallitteraturen.