Et kvindekvad, et stykke epos om hattesyersken fru Tone, der boede på Nikolaj Plads og gik rundt i København og gjorde gode gerninger. Det gennemgående omkvæd lyder: Jeg synger om Tone /sorgen skal skrives i vand / glæden i sten / Fuglene flyver i formen af en fisk. I Kærlighedens veje og vildveje havde Suzanne Brøgger et interview med den 60 årige hattesyerske fru Nynne, derberettede om sit hektiske kærlighedsliv. En af hendes replikker lød: Mine elskere springer ikke ud af sengen, de kravler. Denne sætning føres videre i Tone i en lidt forkortet udgave på side 28.Men her er det ikke blot fru Tones overdådige elskovsliv, som skildres (det gør det dog også!), man følger hele hendes farverige (som helst males i blåt!) liv fra barndommen på Kællingebjerg tilhendes død på Finsen i 1980: Henry Miller og Tone / de to decemberbørn / født i mørke / døde den samme sommer. - En vittig og charmerende ballade og kærlighedserklæring til den varmblodige dame.Suzanne Brøgger jonglereropfindsomt med ordene og mestrer med stor originalitet den korte og stramme eposform. Bør købes i rigeligt eksemplartal.