Her kommer fortsættelsen af Grønne grænser, 1988 - og hermed Ester Bocks 5. roman. Bogen følger dyrlægefamilien fra Grønne grænser videre i årene 1956-66, især familiens kvinder. Moderen og detre døtre udvikler sig ganske forskelligt efter deres erfaringer, vilkår og de miljøer de bevæger sig i. Bogen følger hermed også de fire meget forskellige ægteskaber (med og uden gåseøjne) -kvindernes drømme, fantasier og realiteter. Bogen er ikke uden lune, skrevet med varm indlevelse, poesi og talent. Ester Bock har stadig udviklet sig i sit forfatterskab og denne bog må placereEster Bock højt blandt vore forfattere - efter min mening lige i baghjulet på Kirsten Thorup. Alle der har nydt Kampmanns Gregersenkrønike eller Stenbæk Jensens Thea-bøger - så forskellige de ender - vil også nyde denne krønike om den borgerlige familie i efterkrigstidens danske provins. Kort sagt for alle, der kender en god bog, når de ser den.