En bog til læsetræning fra 2.-3. klassetrin med historien fra den nordiske mytologi om Tor, der tager på fisketur med Ymer. Her får han Midgårdsormen på krogen.
Tor og Ymer på fisketur er en af mange historier fra den nordiske mytologi. Den er skrevet i et nutidigt sprog, og der er farvelagte tegninger på hvert opslag af Mette Bødker. Teksten er lix 15. Bogen har ved begyndelsen en QR-kode, og hvis man aktiverer den, kan man få hele teksten læst op.
Historien er fint fortalt. Tegningerne understøtter også fint indholdet i historien, men det er en smags sag, om man kan lide tegnestilen.
Tors fisketur af Nils Hartmann og tegninger af Jan Solheim er for samme alder. Den ligner mere en rigtig bog. Den har dog ikke muligheden for at blive læst op.