Poul Borum er en frodig digter, og hvis man kun skulle bruge adjektiver til at karakterisere hans digte, måtte det være med ord som bevægelig, livslysten, nærværende, livsbekræftende ogaltelskende. Alt i tilværelsen griber han begærligt og inspireret og digter om det. Måske kører nogle af digtene på en sproglig rutine, men det skal være ham tilgivet, når han alligevel er i standtil at videregive sine sansninger og stemninger, så de bevæger læseren. Der er både patos, inderlighed og humor i hans poesi: ... står så/i alle verdener/ser mig/forbavset omkring/Dér er/den ogden/ som jeg elsker/dér/er det ukendte/sørme .../ Også nogle smukke kærlighedsdigte er der i samlingen, og som i andre af hans digtsamlinger er der et par små groteske fabler, f.eks. omslaveejeren, der hver dag tager livet af et par slaver af medlidenhed med deres kår. Borum citerer selv den engelske digter Thorn Gunn: One is always nearer by not keeping still Borum selv stårheller ikke stille, alle digtene vibrereraf liv og nærvær. Det hedder i et af digtene: Læser hedt/på min begærtekst/skal jo op i livet/mon jeg består?/ - Jo, jeg tror Poul Borum består.