Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Tordenporten


Beskrivelse


Fantasy. Den unge troldmand Lot og hans venner nærmer sig det sted hvor den sidste onde troldmand skjuler sig. Men den onde og meget magtfulde Keldas har forberedt en ganske særlig fælde for trolddomsjægerne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. aug. 2014

af

af

Martin W Hansen

d. 5. aug. 2014

Serien om Trolddomsjægerne er rigtig god til de af vore fantasy-læsere, der lige har sluppet behovet for illustrationer, men endnu ikke er klar til de store værker. Kan selvlæses fra ca. 9-10 år og opefter.

Dette er 5. og foreløbigt sidste bind i serien. Vore helte har nu kun én af de onde troldmænd tilbage at jage, men han er naturligvis også langt den værste, og besidder samtidig alle de foregående troldmænds evner udi magi. Det er en spændende, actionmættet og frem for alt meget tilfredsstillende afslutning på en rigtig god serie. Bogen er endnu en gang holdt i et enkelt men effektivt fortalt sprog, så læseren får den fulde fantasy-oplevelse, uden alt for mange svære eller lange ord. Forsiden er flot og meget dramatisk, med en ung troldmand der kaster lyn fra sine fingerspidser, og som ganske sikkert vil tiltale målgruppen meget.

Dette bind og serien som helhed vil i særlig grad tiltale dem, der har læst Adam Blades Monsterjagten og nu er klar til at begynde på de mindre illustrerede serier såsom Roddas Deltora-serie og lignende.

En virkelig god og tilfredsstillende slutning på serien, der nu som helhed varmt kan anbefales alle, nye fantasy-læsere.



Informationer og udgaver