Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Tordenpulveret


Beskrivelse


Fantasyroman. Pigen Tia kan efterligne stemmer. Den evne kommer hende til gode, da hendes bedste ven Halvar bliver fange hos den onde hersker Tarelf.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Elisabeth Bennetsen

2007

Spændende dansk fantasyroman for måske mest piger - men drenge kan nu også være med - fra 11 års alderen. Den har det hele; venskab, drama, uhygge og lidt spirende kærlighed. Jeg kunne også finde på at anbefale den til oplæsning.

En bog med alle fantasygenrens klassiske virkemidler, men fortalt spændende med masser af cliffhangere og troværdige personer og simpelthen en god historie i et godt, flydende sprog. Tia er en pige med den evne, at hun kan efterligne stemmer. Den evne bruger hun, da hun klæder sig ud som det sendebud, der ellers kan sende hendes allerbedste ven Halvar i døden. Hun kommer på en meget farlig rejse, hvor hun både finder gode allierede og onde fjender, inden hun selv havner i fangenskab sammen med Halvar hos den ondskabsfulde hersker Tarelf. Tarelf med ormegården! Som det skal i genren, ender det hele godt og retfærdigt, og venskab er vist heldigvis ikke det eneste Halvar tænker på. Forfatteren kendes fra bl.a. Langt ude (05/21). Den lidt tegneserieagtige forside dækker bogens indhold udmærket.

Læsere, der kan lide Lene Kaaberbøl og Josefine Ottesen, vil også kunne lide denne bog.

Én aften, så havde jeg slugt bogen, og faktisk var den indimellem så spændende, at jeg næsten ikke kunne holde det ud. Måske fordi der både sker en masse dramatiske og uhyggelige ting, men også fordi man som læser kommer til at kende pigen Tia og tro på hende. Fantasybøger ligner selvfølgelig tit hinanden, men når de er så gode som denne, kan vi sagtens læse en til.


Børn & bøger

Årg. 60, nr. 3 (2007)

af

af

Maria Eriksen

Årg. 60, nr. 3 (2007)