Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Torn


Beskrivelse


Rose og hendes veninde er inviteret til fest. Rose vil gerne med, men forældrene synes ikke om, at deres datter går til fest. De går kun op i, at hun klarer sig godt i skolen. Letlæst ungdomsroman fra 13 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. maj 2021

af

af

Janne Møller Nielsen

d. 17. maj 2021

Rose og hendes veninde er inviteret til fest. Rose vil gerne med, men forældrene synes ikke om, at deres datter går til fest. De går kun op i, at hun klarer sig godt i skolen. Letlæst ungdomsroman fra 13 år.

Rose er dygtig i skolen og lever, med sine høje karakterer, op til forældrenes forventninger om den perfekte datter. Forældrene har kun øje for Roses præstationer i skolen, og de mener, at hun med sine 15 år er for ung til at feste og drikke. Da Rose og veninden Mille får en invitation til fest hos Oliver fra 9. klasse, ser Rose ingen anden udvej end at lyve for forældrene. Løgnene fortsætter, for til festen kysser Rose med Gustav, og ham vil hun gerne se mere til. Ungdomsroman med lix 9 i serien "#Ungletlæst".

God ungdomsroman for elever i udskolingen, som har læseudfordringer. Med lavt lixtal fortæller bogen en vedkommende historie om at håndtere forventningspres fra omgivelserne. Rose gør op med den perfekthedskultur, som forældrene repræsenterer, og står fast på, at et sundt ungdomsliv handler om andet end at performe. På den måde er bogen en vigtig fortælling for unge, som kæmper med at håndtere krav og forventninger fra bl.a. forældre og sig selv.

Isbjerget handler også om en pige, der kæmper med forventningspres fra forældrene. Du kan læse flere ungdomsbøger med lav lix i serierne "#Ungletlæst" og "Hip".