Tornerose sov i hundrede år

Ifølge forlaget er dette 3. bind i Staalesens serie med privatdetektiven Varg Veum i hovedrollen. Den kom oprindeligt i 1980 og er ikke tidligere udkommet på dansk. Det er kun en krimi af denne kaliber, der kan overleve at vente 27 år på at blive oversat, dens scene er så udpræget 1970'erne, men det er ejendommeligt at opleve, at man som (professionel) læser registrerer dette forhold, men at det ikke gør noget! Staalesen er Dashiell Hammett omplantet til Bergen, i skrivestilen får ornamenteringen og skruen den ekstra omdrejning, som man kun kan tillade sig, når resten: sammenhæng i handling, person- og miljøskildring er godt. Fx: to desillusionerede mænds samtale: "Vi sprudlede som to afdankede handelsrejsende på et afsides færgeleje en sen novemberaften". Plottet drejer sig om, hvordan to unge fra nabofamilier fortabes i narkoverdenen, og hvordan deres forældres borgerlige og kvælende normer bærer en stor del af ansvaret. Veum er en tur omkring de utallige lig, der rasler rundt i lasten i de bedre kredse. Han oplever de stakkels unge, der fanges af misbruget og alt for tidligt med god grund taber troen på alt. Her er melankoli, regn og film-noir-stemning. Som den bergensiske private eye siger på en af de sidste sider: "Mit hjerte føltes som et snavset askebæger, hvor en eller anden lige havde skoddet sin allersidste cigaret". Serien om Varg Veum kan læses selvstændigt.

Læs hele vurderingen