I disse noveller bringer Ivo Andric os ny indsigt i det bosniske folkeliv i en nu svunden tid. Dette af tyrkerne underkuede grænseområde mellem vesten og orienten med dets folke- og religionsblanding er skuepladsen for den jugoslaviske forfatters skildringer af håbløs elskovslængsel, seksualangst og perverteret lidenskab. Kvinden ses som en gådefuld, uundgåelig, undertiden skræmmende magt, en magt, der behersker og omslutter mandens liv og kan forårsage voldsomme og tragiske hændelser i samfundet. De fleste af fortællingerne foregår i byen Visegrad, og i begivenhedernes baggrund hæver sig den hvide bro over Drina, symbolet på det blivende, det, der forbinder den levende slægt med de forgangne og trodser dødens virkelighed. Andric's bog er en naturlig anskaffelse i heltidsbibliotckerne.