lorem ipsum dolor sit amet ...
Tidsskrift
Hent dine bestillinger på dit foretrukne bibliotek
Spil / computerspil
Artiklen er en del af
Artiklerne i handler ofte om
Fra
Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser
...
...
...
...
...
d. 15. sep. 2005
af
af
Knud-Henrik Bentzen
d. 15. sep. 2005
Playstation 2. Total overdose er ubetinget den største satsning nogensinde fra et dansk spilfirma. Mange rygter har huseret, og en tidlig version af spillet er blevet rost på internationale spilmesser allerede. Nu er det så i handelen. Vi befinder os i Mexico. Som spiller er man netop sluppet tidligt ud fra fængslet, og man går straks på jagt efter den mand der myrdede ens far i 1989, naturligvis bevæbnet til tænderne og uden skrupler om metoder eller konsekvenser. Total overdose er i sig selv ikke et originalt spil, men det låner fra andre. Derfor har vi fra Grand theft auto-serien det store univers man frit kan bevæge sig i. Fra Max Payne låner man de seje slowmotioneffekter, og Tony Hawk-skaterspillenes tricks har lagt grund for de mange måder man kan dræbe på. Man scorer nemlig point på hvor kreativt man udrydder modstanderne i form af et "combo-system" som læner sig meget op af den hæderkronede sportstitel. Alle disse gennemprøvede elementer kunne sammenlagt sagtens skabe noget værre rod hvis udviklerne ikke havde været omhyggelige. Men det har de heldigvis, så alt fungerer og skaber et underholdende spil. Med masser af vold ganske vist, men af en overdrevet Tom & Jerry-karakter som man vist ikke skal tage for alvorligt. Mange bandeord, men volden er langt fra virkelighedens verden, og de fleste spillere over den første barndom skulle nemt kune skelne mellem fantasi og virkelighed her. Også lyd og grafikside klarer sig fint. Dette er et spil som gør tykt nar af både fordomme og Hollywoodfilm, og det er dejligt at se at den danske ironi har fået god plads oven i hatten. En vellykket titel som endnu engang understreger at Danmark sagtens kan konkurrere med Japan og USA når det gælder computerspil. Fra 12 år. PEGI: 18+. Sprog: engelsk.
d. 19. sep. 2005
af
af
Finn Wraae Poulsen
d. 19. sep. 2005
Dvd-rom. IO Interactive's store internationale succes med Hitman-serien har nu også givet andre danske spilfirmaer blod på tanden. Den megen hype omkring Deadline Games' debut på det internationale spilmarked har skærpet forventningerne til spillet, og jeg synes at disse i stort omfang bliver indfriet. Spillet er et 3D-actionspil i et ekstremt højt og voldsomt gear, og det henter meget af sin inspiration i (action-)filmens verden. Spillet er en meget vellykket blanding af Max Payne og Grand theft auto-serien, som det på en elegant og original måde hugger mange af sine virkemidler fra. Scenen er det støvede og beskidte Mexico, hvor man i skikkelse af undercover-narkoagenten Ramiro Cruz skal hævne faderen, der døde som offer for et beskidt dobbeltspil omkring et narkokartel. Hvis man er spilleren, som bare vil gå i gang uden at læse manualer i lange baner, er spillet en drøm. Brugerinterfacet fungererer forbløffende intuitivt, og i de indledende missioner bliver man indført i spillets mange finesser og specielle movements. Her skal især fremhæves "Loco moves", som er specielle og vanvittige stunts, som kan optjenes og bringes til anvendelse, når man har brug for det. Der er også mulighed for at optjene en slags "tilbagespolings-point", som kan være praktiske når man har dummet sig eller kastet sig lidt for hurtigt ud i uovervejede skududvekslinger. Ellers vrimler spillet med fede slowmotion-stunts, som dem fra Max Payne. 3D-grafikken i spillet fungerer mest optimalt i figurernes animationer, medens landskaber, huse og andre elementer ikke rækker ud over dagens høje standard. Lydsiden er helt i top. Spillet, som har en PEGI: 18+, kan spilles af unge fra 16 år og voksne. Spillet er et must for både små og store biblioteker Køb dansk!.
d. 25. okt. 2005
af
af
Martin Mørup
d. 25. okt. 2005
Xbox. Total overdose er noget så sjældent som et dansk produceret shooter spil, udgivet af Deadline Games. Spillet har en del inspirationskilder fra film og spil, bl.a. filmen Desperado og spillene Max Payne, Hitman og Grand theft auto-serien. Disse inspirationskilder bliver udnyttet rigtig godt i en blanding af teknisk kunnen og syrede referencer. Motivet bag historien er hævn. For at hævne mordet på sin far, en narkotikaagent, der blev skudt ned i et baghold, indleder hovedpersonen en grundig oprydning i et mexicansk narkokartel. Spilstyringen og selve kampdelen har, som omtalt, lånt moves og tricks fra flere spil, bl.a. har man mulighed for at spole tiden tilbage via en knap, som i Prince of Persia. Et udmærket pointsystem er hentet fra Tony Hawks skateboardspillene, mens selve køredelen i spillet er inspireret af Grand theft auto-spillene. Som i GTA kan bilerne nemlig tages i besiddelse og betjenes. I byen findes der utallige hop, som kan benyttes i slowmotion, og der er på denne vis en masse ekstramissioner indlagt i spillet. Grafikken er som taget ud af en Robert Rodriguez film, instruktøren af filmen Desperado. Et Mexico med masser af sol, bjerge, støvede landeveje og mexicanske byer, som virker levende og rimeligt detaljerede. Nok har danske Deadline Games taget en total overdosis referencer fra andre spil og film med spillet Total overdose, men de har gjort det bevidst og med fuldt overlæg og på en charmerende måde med humor og blink i det mexicanske øje. Spillet er så absolut anbefalelsesværdigt. Kan spilles fra 18 år pga. det ekstremt voldelige indhold. Sprog: engelsk. PEGI: 18+.
Nr. 63 (2005)
af
af
Thomas Tanggaard
Nr. 63 (2005)
d. 17. sep. 2005
af
af
Thomas Vigild
d. 17. sep. 2005