Maleren og digteren Claus Carstensen debuterer med en samling af ekspressionistiske tekster kaldet: totenbuch. På første side ses et fotografi af en gravsten, hvorover der står: Hugo Friis(1906-1970) in memoriam. Selve teksterne er inddelt i 6 afsnit, som hver indledes med et citat af en kendt litteratur- eller kunstkritiker (f.eks. Walter Benjamin (1892-1940)). Citatet er affattetenten på tysk eller fransk og danner en slags overskrift til det emne, som behandles i teksterne. Temaerne bevæger sig fra tiden, gentagelsen, sporene, handlingen, tingene til døden. De fleste afteksterne er ultrakorte og på vejen fra livet mod døden anvendes ofte de samme ord og udtryk, f.eks. ses en tekst s. 30: som skriften således også tiden:/cyklisk sig selv gentagende/handlingenfuldført/intet opsøgt/alt ladt tilbage. Ved gennemlæsning af teksterne kommer man let til at tænke på filosoffen Henri Bergson og hans idé om tid, som bl.a. Marcel Proust brugte i sin roman: Påsporet efter den tabte tid(da. oversættelse: 193238). Den idé om tid som også inspirerede ekspressionisterne. Samlingen virker gennemarbejdet og er et spændende eksperiment. Endeligfuldkommengøres bogens idé på glimrende vis v.h.a. omslaget, som Claus Carstensen selv har lavet.